torsdag den 15. marts 2012

Minder om bedstemor

For et par måneder siden sad jeg og snakkede med min mor om gamle ting og loppefund og i den forbindelse sagde jeg, at jeg ledte efter en gammel dukkevogn, hvortil min mor udbrød "Jamen sådan en HAR du da oppe på loftet".... Så sammen hev vi stigen ned og begav os op på det støvede gamle tomme loft og fandt ganske rigtigt en gammel brun dukkevogn i læder. Lidt gået i stykker, men ganske fin og sød. Tænk....jeg anede ikke den var min :0) Men min mor kunne så fortælle, at min bedstemor fik den da hun var barn og havde gemt den til sine egne børn. "Desværre" fik hun kun drengebørn, så den kom til at stå meget længe før der kom en lille pige på gården.....nemlig mig ;0) Hun syntes selvfølgelig jeg skulle have den, selvom min mor syntes det var synd at give mig den, hvis jeg nu kom til at ødelægge den.....men nej, den skulle jeg bestemt have :0) Så det er nok også derfor den faktisk er gået lidt i stykker, men pyt, den er så fin og jeg tænker på min bedstemor, når jeg ser den stå her i min stue.
I december lå ungernes pakkekalender i den, men nu har den fået en af mine yndlingsblomster, Hortensiaen i og står så fin og forårsagtig der og stråler.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar